Familiespejdere på vej i Hammelev
18. april starter vi familiespejd op i Hammelev. Familiespejd er for alle familier, der har lyst til udeliv, har lyst til at lave mad på bål og udforske naturen sammen. Vi starter med udgangspunkt i et koncept vi kalder "Spejd og Spis" - og ja, vi har bål hver gang. Den primære målgruppe vil være de 3 - 6-årige med deres forældre eller bedsteforældre, for dem bliver der altid lavet spejderaktivtete, imens de resterende familiemedlemmer tænder bål og hygger sig med at tilberede maden sammen.
Familiespejderbarnet i alderen 3-6 år vil blive meldt ind i Det Danske Spejderkorps, Hammelev Gruppe. Derfor får barnet et tørklæde, som fungerer som uniform, og de får et knobbånd. Som spejder får de naturligvis mærker når vi laver forløb, som f.eks. Førstehjælp eller kryb og kravl. Der betales kontingent for familiespejderbarnet i alderen 3-6 år, mens der er egenbetaling på mad for "resten af familien.
Tilmelding eller nysgerrige spørgsmål sker på SMS 29 70 60 23 senest 3 dage før mødet - spejdermøder holdes søndage mellem 11 og 14, frem til sommerferien holder vi møde den 18. april, 9. maj, 30. maj og 20 juni.)
Vi håber at se mange familier og små nye familiespejdere, som har lyst til at lave spejd med lederne Jens og Margrethe Damm Hørlyck